Direkte omkostninger

Direkte omkostninger er en betegnelse for de omkostninger, der direkte er forbundet med en bestemt aktivitet, f.eks. råvarer til en bestemt produktion eller reparation. Det er underordnet, om aktiviteten er stor eller lille for virksomheden. Det er dog vigtigt, at omkostningen tydeligt er forbundet med den pågældende aktivitet.

Når virksomheden holder styr på sine direkte omkostninger, er det nemt for virksomheden at få et overblik over, hvilke udgifter virksomheden har haft, og hvad pengene reelt har gjort for virksomheden.

To typer af direkte omkostninger

Der findes to typer af indirekte omkostninger. Den ene type af omkostninger relaterer sig til en afdeling i virksomheden. Den anden type er udgifter til et bestemt produkt. Forskellen mellem omkostninger er følgende:

  • Afdelingsdirekte omkostninger: Det er en omkostning, som er direkte forbundet til en bestemt afdeling i den virksomhed. Det vil sige, at den bestemte aktivitet foretages i den pågældende afdeling. Det kunne f.eks. være reparation af computere i afdelingen.
  • Produktionsdirekte omkostninger: Det er en omkostning, som har tilknytning til et specifikt produkt. Det kunne f.eks. være råvarer til det pågældende produkt.

Hvad er forskellen på direkte omkostninger og indirekte omkostninger?

Der er en forskel på, om en omkostning er direkte eller indirekte. De direkte omkostninger kan sættes i forbindelse med en bestemt aktivitet. De indirekte omkostninger har derimod ikke en direkte forbindelse til en specifik aktivitet, afdeling eller vare. En indirekte omkostning kunne f.eks. være udgifter til administration.

Indholdet på denne side udgør ikke juridisk rådgivning. Indholdet er udelukkende beregnet til informationsformål, og bør ikke anvendes som erstatning for professionel juridisk rådgivning. Læs mere i handelsbetingelserne her.