Fastholdelsesklausul

En fastholdelsesklausul er en aftale, der typisk indgås i forbindelse med ansættelse af en medarbejder. Formålet med en fastholdelsesklausul er at begrænse medarbejderens mulighed for at forlade virksomheden inden for en bestemt periode efter ansættelsens ophør.

Eksempel: En fastholdelsesklausul kan fastsætte, at en medarbejder ikke må forlade virksomheden inden for en bestemt periode efter ansættelsens ophør, eller at medarbejderen skal tilbagebetale en del af sin løn eller bonus, hvis vedkommende forlader virksomheden inden for en bestemt periode.

Formål

Formålet med en fastholdelsesklausul er at sikre, at virksomheden ikke mister medarbejderens viden og kompetencer, og at medarbejderen ikke udnytter virksomheden til at få en kortvarig gevinst og derefter skifte til en konkurrent.

Begrænsninger

Det er vigtigt at være opmærksom på, at fastholdelsesklausuler kun kan anvendes i begrænset omfang og kun i særlige tilfælde. Årsagen til dette er, at klausulen kan begrænse medarbejderens frihed og mobilitet på arbejdsmarkedet. Derudover skal fastholdelsesklausuler være rimelige og afbalancerede i forhold til både virksomhedens og medarbejderens interesser.

Hvilken typer klausuler findes der?

En fastholdelsesklausul er én ud af flere typer af ansættelsesklausuler, der på en eller anden måde begrænser en medarbejders jobmuligheder efter, at medarbejderen har forladt virksomheden. De forskellige typer af ansættelsesklausuler omfatter blandt andet;

• Konkurrenceklausuler
• Kundeklausuler
• Kombinerede klausuler

Hvornår er ansættelsesklausuler gyldige?

Der er forskellige lovbestemmelser om ansættelsesklausulers gyldighed. De skærpede regler, der trådte i kraft i 2016, fastsætter blandt andet præcise krav til, hvordan ansættelsesklausuler skal udformes, samt hvordan de kan håndhæves i praksis. Generelt er ansættelsesklausuler gyldige, hvis de er nødvendige for beskyttelsen af virksomhedens forretningsinteresser.